FIND VORES ÅBNE KURSER HER
DU KAN OGSÅ LÆRE GRAFISK FACILITERING
Grafisk facilitering er et effektivt procesværktøj til at skabe klarhed og fremdrift til fx. møder, workshops og i undervisning med meget enkle midler. Når vi deler vores ideer på et stykke papir eller på et whiteboard, bliver vi hurtigt klar over, om vi taler om det samme. Vi får gang i en kreativ dialog, hvor alle kan se, hvad der foregår og kan bidrage med egne tanker og ideer. Og der skal ikke ret meget til, før du er i gang og kan bruge grafisk facilitering.
ER DET SVÆRT?
Måske har du ikke tegnet, siden du var barn og tanken om at stille dig op foran en stort papir med en tusch i hånden virker uoverskuelig. Men NEJ – det her er ikke svært! I grafisk facilitering er tegning ikke som kunst men et kommunikationsværktøj, der skaber struktur og skaber overblik. Det er indholdet, der er vigtigt og tegningen bruges sammen med ord til at fremme formidlingen af det budskab, du vil have frem. Og sådan kan du sagtens lære at tegne.
At lære enkle tegneteknikker og skabeloner er ikke svært. Du skal først og fremmest have modet til at kaste dig ud i det, og med et begynderkursus og lidt træning får du gang i den visuelle værktøjskasse. Det bliver meget lettere at facilitere og du vil opleve, at ejerskab og motivation hos dine deltagere, kollegaer, kunder, frivillige, elever eller studerende vokser.
Vores kurser er praktiske og hands-on. Vi veksler mellem at tegne sammen og lave øvelser, hvor I selv designer og tegner jeres egne visuelle produkter.
KURSER DER PASSER TIL JERES BEHOV
Siden 2014 har jeg gennemført kurser for store og små virksomheder og organisationer og for en mangfoldighed af faggrupper – ingeniører, HR-personale. ledere, pædagoger og lærere, coaches, iværksættere, socialrådgivere, projektledere, lektorer, boligsociale medarbejdere, it-specialister og unge gymnasieelever. For hvert kursus får jeg nye input og indblik i alle de måder, man kan anvende grafisk facilitering. Nogle af kurserne afholdes i samarbejde med min dygtige samarbejdspartner Mia Pallisgaard Hansen fra PROCESVÆRKSTEDET
Vi holder følgende kurser:
-
CRASH-kurset – introduktion til grafisk facilitering
-
Kom godt i gang – begynderkursus i grafisk facilitering
-
Mere grafisk facilitering – for let øvede
-
Visuelt referat – tegn live
-
Den lækre detalje – tegnenørderi, for dem der gerne vil styrke deres visuelle udtryk
-
Den visuelle skabelon – styrk din facilitering
-
Visuelle noter
-
Go digital – grafisk facilitering på Ipad Pro
-
Datavisualisering
Kurser i grafisk facilitering er også et rigtigt godt redskab til teambuilding. I får både nogle sjove oplevelser at dele og nogle konkrete opgaver at samarbejde omkring.
Skriv her eller ring på tlf. 60462019, hvis I vil høre mere om mine kurser. Jeg skræddersyr kurser i samarbejde med jer, så det passer til jeres virksomhed, organisation eller institution.
DOWNLOAD INSPIRATIONSHÆFTET #allekantegne
SAGT OM VORES KURSER
“Vi havde den alle sammen i os, evnen til facilitere ved hjælp af grafik, og Mette fik den frem i os alle. Ved hjælp af Mettes kyndige og personlige instruktion, gode tuscher og de simple former – trekanten, firkanten og cirklen – gik vi fra kurset med en masse inspiration til, hvordan vi nu hver især vil bruge illustrationer i vores hverdag. Tak, Mette!”
Anne Pontoppidan Thyssen, teamleder digital kommunikation i SEAS-NVE
“Fremragende “hands-on”-kursus, hvor man kommer rigtigt langt på to dage – takket være de to inspirerende kursusledere. Man går derfra med en solid “værkstøjskasse” at arbejde videre ud fra. Kan varmt anbefales, hvis du er ved at få kvalme af dine egne og andres powerpoints”.
Mathias Bruun, Direktør og skoleleder, Det Kgl. Vajesenhus
“Helt glad i låget efter to dages totalt flow, i selskab med de her to fine kvinder, Mette Jeppesen og Mia Pallisgaard Hansen! Kan anbefale de på det varmeste til alle, der arbejder med visuel facilitering eller gerne vil i gang med det.”
Dorthe Hove, leder, Stages
“Et par intense og lærerige kursusdage. Der var en rigtig god afveksling mellem teori og praksis. Jeg lærte meget om grafisk facilitering, som jeg glæder mig til at tage i brug.”
Christian Holstein, Strategic Insights Partner, Roche
“Jeg fik på bare to dage helt konkrete værktøjer og en fantastisk praksisnær indføring i den grafiske facilitering. Mia og Mette er uden tvivl fabelagtige dygtige formidlere, der supplerer hinanden på bedste vis, og de havde tilrettelagt kurset så man på sikker og nænsom vis blev ført igennem en omfattende læringsproces. Det var sjovt! Og jeg gik derfra med en rygsæk fuld af tusser, ny viden og nye muligheder for min praksis. Kan kun give kurset mine varmeste anbefalinger. “
Eva Guttorm, Akademisk medarbejder for Studenterpræsterne, Aarhus Universitet
På dette kursus intensiverer vi fokus på faciliteringsaspektet. Vi kommer til at nørde, hvornår visualisering og facilitering for alvor går op i en højere enhed. Dette sker blandt andet gennem deling af jeres og vores praksiserfaringer. Vi zoomer ind på, hvordan grafisk facilitering bidrager til meningsfulde og værdiskabende møder og workshops samt sikrer klarhed i […]
Læs mere »