Coronafortællinger

BAGGRUNDSARTIKEL

COVID-19 PANDEMIEN SET GENNEM ØJNENE PÅ ÆLDRE BEBOERE MED MINORITETSBAGGRUND I ET ALMENNYTTIGT  BOLIGOMRÅDE I DANMARK

Året 2020- 2012 har været kendetegnet ved den globale COVID-19 pandemi. Smittetallet er gået op og ned  og smitten er især svær at kontrollere i områder, hvor folk bor tæt, deler opgange, skralderum etc., sådan som det er i et almennyttigt boligområde.

Vores viden om, hvordan COVID-19 har påvirket hverdagen i disse områder er begrænset.

Derfor har vi i et team fra Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab bestående af  Post.doc. Catharina Thiel Sandholdt og videnskabelig assistent Gritt-Marie Hviid Malling og jeg, undersøgt hvordan ældre beboere med etnisk minoritetsbaggrund har oplevet den første tid med Corona i et boligområde der også figurerer på regeringens såkaldte “ghettoliste”. Hvordan har det påvirket det almindelige hverdagsliv og beboernes mentale og emotionelle tilstand?

Jeg har været med hele vejen og været flue på væggen med min pen og min blok under forskernes kvalitative interviews med beboerne. Det har kunnet lade sig gøre med økonomisk støtte til min andel af opgaven fra Vellivforeningens Akutpulje, at vi har kunnet gennemføre en anderledes intervention i et forskningsprojekt. Projektet har desuden modtaget støtte fra Nordea-fonden.

Grafiske fortællinger

Temaerne og indsigterne fra interviewene er nu omsat til fire grafiske fortællinger om beboernes oplevelser fortalt fra deres perspektiv. Fortællingerne er godkendt af beboerne, som giver udtryk for at være blevet set og hørt, og de er blevet meget berørt under fremvisningen af tegningerne. Deres stemmer har generelt været fraværende i debatten – det er mennesker, der bliver talt om og undertiden talt ned til, men hvis egne stemmer vi sjældent lytter til. Under hele processen har det derfor været vigtigt for mig, at tegningerne formidler deres stemmer så tydeligt og loyalt som muligt.

Vores grafiske fortællinger er nu på vej ud i verden – først som en lokal kampagne på sociale medier formidlet gennem den lokale helhedsplan, og snart er de også klar i en trykt version til beboerne. Vi planlægger desuden en udstilling i lokalområdet, så snart det kan lade sig gøre, og der er udvalgt enkelte budskaber, der bliver omsat til plakater, der skal hænges op i boligområdet.

I processen har vi fået stor hjælp af en gruppe lokale unge, der har været aktive under coronakrisen med at hjælpe ældre beboere med information, indkøb, uddeling af værnemidler og meget mere. De har været en fantastisk indgang til de ældre beboere og vidner om det fælleskab og den solidaritet, som er en anden side af de områder, som mest fremstilles negativt i den offentlige debat.

Hvad har vi så lært?

Vi har har lært:

– At beboernes oplevelser af forvirring, isolation og udfordringer med at finde fodfæste i en ny og anderledes hverdag spejler de generelle oplevelser af at omstille sig til en ny og usikker virkelighed under corona-epidemien.

– At beboerne har fuldt ud styr på sundhedsmyndighedernes anvisninger og anbefalinger om god håndhygiejne, at holde afstand og blive hjemme, hvis man har symptomer på Covid-19. De udtrykker en stor vilje til og ønske om at opføre sig ansvarligt.

– Nogle har fået informationerne direkte fra de danske sundhedsmyndigheder, mens de, der har et begrænset dansk dels har fået informationer via deres oprindelseslandes tv-formidling og dels via yngre familiemedlemmer, som har kunnet oversætte for dem. Nogle beboere har således efterlevet mere restriktive forholdsregler end de officielle danske, idet fx. Tyrkiet har haft udgangsforbud.

– Der, hvor der har været store vanskeligheder og hvor der er et ønske om bedre adgang til information, er i forhold til hvordan situationen løbende har udviklet sig i DK, herunder rejseanvisninger og forsamlingsforbud. Beboerne giver udtryk for, at de føler sig en smule glemt og at det ville være fantastisk, hvis fx. regeringens og Sundhedsstyrelsens pressemøder blev oversat til de største minoritetssprog i Danmark. Hos mange skaber den manglende information utryghed.

– At følelsen af ensomhed og isolation har været stor hos mange. Alle sociale aktiviteter og klubber i området har været lukket ned og det har store psykiske omkostninger for mange, der giver udtryk for, at de “hele tiden tænker på Corona”. De har været savn af børn og børnebørn, og for mange har det også betydet, at de ikke har kunnet rejse til deres hjemlande på ferie eller besøge nære familiemedlemmer, som er syge. Usikkerheden omkring, hvornår det igen kan lade sig gøre fylder meget, lige som bekymringen for de familiemedlemmer, man ikke kan besøge. Ramadanen og Eidfesterne har været anderledes og for flere afholdt alene.

– At der har været usikkerhed omkring familiers indtægter og frygt for at miste arbejde, og for de konsekvenser det kan have for familiernes økonomiske situation.

– At der har været forvirring omkring aftaler i forbindelse med helbredstjek og undersøgelser af sygdomme, da mange ikke har adgang til digital information og er mødt op til undersøgelser på hospitalet, som har vist sig at være aflyste.

– At de fleste alligevel formår at organisere en hverdag, der fungerer med begrænset social kontakt – mange har mødtes med deres familiemedlemmer eller bedste venner uden for i lokalområdet, har gået ture og har mødtes i de lokale nyttehaver.

Projektet er udarbejdet under ledelse af professor Rikke Lund og er udført i forlængelse af det tre-årige forskningsprojekt STRIT (Sundhed, trivsel og relationer i Taastrupgaard), som er støttet af Nordea-fonden.